Vores 400m2 store hus har tidligere været rejsestald for heste, dengang Kødbyen faktisk var en kødby. De tilrejsende kunne opstalde deres heste og gøre deres handler med kødgrossisterne i Kødbyen. Senere blev stalden bygget om til et autoværksted, og i de sidste mange år har bygningen været rammen om den legendariske PH Café. Hvis væggene kunne tale, ville de berette om mange gyldne, hyggelige og vigtige øjeblikke igennem årene. Halmtorvet 9 har bevaret den gamle sjæl og har ambition om at fortsætte med at fodre væggene med latter, samtaler og store øjeblikke.
Når du træder ind i festlokalerne hos H9, bliver du mødt af en afslappet og hyggelig atmosfære. Grønne planter, historisk bindingsværk og hyggelig belysning får kant af det industrielle interiør, og sammen skaber det en særlig varme og magi, der bliver rammen om dit arrangement lige meget, om du opholder dig i baren, i lokalerne eller i gårdhaven.
Vi ligger centralt med 50 meter fra Metroen, 5 minutters gang fra hovedbanegården, og med P-hus 200 meter fra vores indgang.